Parabol-TV opsætning og justering

I verdensrummet godt 36.000 kilometer fra jorden er der placeret en række sateliter, der forsyner milliarder af seere med tv rundt omkring i verden. Også i Danmark kan du modtage satelit tv. Det kræver at du har, eller investerer i, en parabolantenne og en parabol-tv modtagerboks. Her kan du blive klogere på, hvad du kan se, og hvordan du installerer det. Læs videre for at se, hvordan du skal sætte en parabol op, hvilken størrelse parabolen skal have, og hvad du generelt skal være opmæksom på ved modtagelse af satelit tv fra parabol.

Parabol opsætning og parabol justering

For at modtage satelit tv via en parabol, skal der monteres en parabolskærm også kaldet parabolskål. Det er denne, der opfanger og samler signalet der bliver sendt 36.000 kilometer ude i verdensrummet. For at modtage signaler, skal der være frit udsyn mod sydhimlen. Bor du et sted uden mulighed for dette og uden tilladelse til at opsætte parabolen så den kan få frit udsyn, så kan du desværre ikke modtage satelit tv fra parabol.

Med fri udsigt mod sydhimlen, menes der ikke at du nødvendigvis skal montere parabolantenne meget højt, som det kendes med almindelige tv-antenner. Blot skal parabolens sigtelinie mod satellitten være fri for umiddelbare forhindringer. En enkel regel er, at afstanden til en forhindring (træer el.lignende) skal være dobbelt så stor som højden på forhindringen.

Se illustrationen herunder for et eksempel på hvordan parabol skal placeres i forhold til forhindring.

Forhindringsforhold

Når parabolen er monteres, så kommer det meget præcise arbejde med at justere den, så du får billeder på din tv-skærm. Der er tale om meget nøjagtigt arbejde, og gør du det selv, så er det optimale mulighed for at se på et tv samtidigt med at du justerer.

Du kan benytte dig af hjemmesiden værktøjet Dishpointer www.dishpointer.com, der tilbyder mulighed for via Google maps at se hvilken vej parabolen skal pege. Det er ganske enkelt og ligetil.

  1. Vælg den satellit du ønsker at modtage tv fra. F.eks. 1 grad vest hvor Canal Digital sender eller 5 grader øst hvor Viasat sender.
  2. Skriv din adresse, postnr. og by ind
  3. Den vej den grønne streg kommer ind til din adresse, er den vej signalet fra sateliten kommer ind. Du får også information om hvordan din parabol skal hælde. Se værdien "Elevation" under kortet. På det fleste paraboler er der en skala på siden, der hvor møtrikken til justering af hældning er placeret.

 

Der findes billige måleinstrumenter, der via lyd eller signalmeter indikerer om der er signal, men stol ikke for meget på, at disse gør det simpelt, for de fortæller dig ikke, om det er den rigtige satellit, du har fundet, kun at der modtages signal. Mange modtagere har en visuel signalmåler i skærmmenuen, men den kan være lidt tid om at give udslag, så små bevægelser og afvent om du for signal.

Parabolstørrelse og retten til at have parabol

Til danske kanaler kan du nøjes med 60-70 cm parabol. Mindre kan også gøre det, men 60-70 cm. giver lidt bedre signaler også i lidt kraftigere regnvejr.

Modtagelse af tyske kanaler kræver samme størrelse parabol som de danske. De tyske kanaler udsendes primært på positionen 19,2 øst.

Såfremt du bor i lejlighed eller boligforening, skal du sikre dig, at du har lov til at opsætte parabol og hvor. Ifølge den almene lejelov, så har du lov til at opsætte en parabol, såfremt det/de programmer, du somer lejer ønsker at se, ikke kan ses inden for det eksisterende TV udbud. I andelsforeninger og lignende skal du sikkert have en tilladelse eller opsætte diskret, såfremt det overhovedet er tilladt. Tjek med din forening.

Parabol TV fordele

  • Såfremt du ikke har mulighed for kabel-tv, men ønsker flere kanaler og ikke finder antenne-tv kanal mulighederne tilstrækkelige.
  • Såfremt du har specielle ønsker som ikke kan leveres via kabel-tv eller almindelig antenne-tv
  • Interesserer dig for tv fra andre lande (dog ikke svenske, norske for de er kodede og uden store mulighed for abonnement med en dansk adresse)


Parabol TV ulemper

  • Risiko for at du skal fjerne sne fra parabolskålen, når det sneer.
  • Du kan kun se 1 kanal ad gangen på din parabolmodtager. Har husstanden flere tv så må I deles om denne ene kanal eller investere i modtager til hvert tv, og såfremt det er betalings-tv kanaler også hos Viasat ekstra abonnementudgifter. Det samme gælder dog antenne-tv.
  • Krav om 2 forskellige modtagere for at abonnere på betalings-tv fra både Viasat og Canal Digital.
  • Du har ikke som privat parabolejere mulighed for at abonnere på de landsdækkende svenske og norske tv-kanaler. (SVT1, SVT2, TV4, NRK,TV2 Norge)

 

www.sattv.dk


Nyhedsbrev