Satellit TV

Satellit-tv er tv-modtagelse via satellit.

Et tv-apparat modtager videosignalet via en reflektor-tallerken, modtage...

Satellit-tv er tv-modtagelse via satellit.

Et tv-apparat modtager videosignalet via en reflektor-tallerken, modtagerhoved (LNB) og en satellit-tuner.

Det første satellit-tv-signal blev sendt fra Europa via en Telstar-satellit til Nordamerika i 1962. Satellitten kredser i en stationær bane på 37.000 km om jorden. Aktuelle tv-satellitter er bl.a. Astra 19.2° Øst og Hotbird 13° Øst, der især dækker tyske, franske, italienske og engelske stationer. Sirius 2, Sirus 3, Thor 2 og Thor 3 dækker de nordiske stationer.

Som ved al anden satellitkommunikation startes med en afsender (engelsk: uplink), f.eks. fra en tv-station eller en tv-sendevogn. Der bruges en reflektor-tallerken (dish), der rettes direkte mod den anvendte satellit, der skal være synlig. Reflektorstørrelsen varierede i starten (før år 2000) fra 9 til 12 meter.

Satellittens elektroniske kredsløb indeholder enheder (transponder), der sender signalet tilbage til jorden i forskellige frekvensbånd:

# Del af C-bånd – udvidet (downlink) 3.400-4.200 MHz
# Del af X-båndet 10,7 – 10,9 GHz
# Ku1-båndet 10,9 – 11,75 GHz
# Ku2-båndet 11,75 – 12,5 GHz
# Ku3-båndet 12,5 – 12,75 GHz

Dette signal skal nu opfanges af slutbrugerne, der har en lidt mindre reflektor-tallerken monteret, på 40–90 cm. De svage signaler ved landjorden reflekteres af en passende stor reflektor (f.eks. parabolformet), der koncentrerer radiobølgerne i en lille radioantenne, som sidder i og er en del af et modtagerhoveds LNB (low-noise block converter). Dette signal sendes til en satellit-tuner/-modtager (receiver) og derfra videre til et normalt tv-apparat.